Valg: Ny ledelse og forbundssekretærer

Dansk El-Forbunds 33. kongres sluttede af med valg af ny ledelse og valg af forbundssekretærer
Benny Yssing, ny forbundsformand i Dansk El-Forbund. Foto: Henrik Bjerregrav

Ny forbundsformand i Dansk El-Forbund er den 53-årige elektriker og installatøruddannede Benny Yssing. Han afløser Jørgen Juul Rasmussen, som har stået i spidsen for elektrikerne gennem 16 år. Benny Yssing har tidligere blandt andet været faglærer på Odense Tekniske Skole, ligesom han er en af hovedarkitekterne bag den ’nye’ og succesfulde elektrikeruddannelse fra 2015.

Også hidtidig næstformand - også gennem 16 år - Jens-Olav Pedersen trådte på kongressen tilbage fra posten, ligesom forbundssekretær siden 2006 Ole Tue Hansen trådte tilbage for at gå på pension.

Ved sin side får Benny Yssing to nyvalgte næstformænd: Hidtidig forbundssekretær Christian Rosenkvist Elgaard og hidtidig faglig sekretær i afdeling København Lars Kræmer.

Kongressen valgte også nye forbundssekretærer. Valgt til posterne blev: Martin F. Frederichsen, Lars B. Sørensen, Lars Johansen, Lene Christiansen, Hanna Lindstrøm.

 

Næstformand Lars Kræmer, forbundsformand Benny Yssing og næstformand Christian Rosenkvist Elgaard.

 

Martin F. Frederichsen

Forbundssekretær Martin F. Frederichsen

 

Lars B. Sørensen

Forbundssekretær Lars B. Sørensen

 

Lars Johansen

Forbundssekretær Lars Johansen

 

Lene Christiansen

Forbundssekretær Lene Christiansen

 

Hanna Lindstrøm

Forbundssekretær Hanna Lindstrøm